For vores kunde DSE Test Solutions A/S i Horsens søger vi en ambitiøs Business developer & Project sales manager til markedsudvikling og salg af avancerede testløsninger til industri- og elektronikvirksomheder i Skandinavien. I jobbet skal du samarbejde med organisationens kompetente ingeniører, teknikere og projektledere, der tager ansvar for design, udvikling og implementering.
Med reference til virksomhedens CEO bliver du ansvarlig for afsætning af kundespecifikke systemløsninger til en veldefineret skandinavisk kundemålgruppe. Du bliver en del af en markeds-ledende og overskudsgivende specialistvirksomhed, som har været på markedet for automatiserede testløsninger i mere end 25 år. Referencelisten tæller en lang række anerkendte nationale og internationale virksomheder.
Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte følgende:
- Strategisk udvælgelse af nationale og internationale kundeemner
- Personligt salgsarbejde rettet mod såvel nye som eksisterende kunder
- Præsentation af DSE Test Solutions som strategisk samarbejdsparter for beslutningstagere
- Udarbejdelse af løsningsforslag og tilbud i tæt samarbejde med kollegaer, der besidder dyb teknisk indsigt
- Kontraktforhandling og overlevering af ordrer til virksom-hedens projektorganisation
- Udvikling og gennemførsel af forskellige målrettede markedsføringsaktiviteter i samarbejde med virksomhedens marketingfunktion
Virksomheden tilbyder dig:
At blive en del af en dedikeret og ambitiøs specialistvirksomhed, der har fokus på rådgivning, afsætning og udvikling af kundespecifikke automatiserede løsninger til test af elektronik. Store faglige og personlige udviklingsmuligheder i en teknologidrevet virksomhed. Du vil i dit salgsarbejde blive supporteret af teknisk kompetente kollegaer med mange års anciennitet. Du får en afvekslende hverdag og en bred kontakt-flade, hvor du får selvstændig indflydelse på tilrettelæggelsen. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage.
Du tilbydes naturligvis en rigtig god gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer.
Vores forventninger til dig:
Du har en kommerciel teoretisk uddannelse på minimum Bachelor-niveau med interesse for teknik. Alternativt en teknisk uddannelse overbygget med en kommerciel efteruddannelse.
Du finder det motiverende at analysere behov og finde de rette løsningsalternativer. Du har solid gennemslagskraft og evner at kommunikere på flere organisatoriske niveauer. Du er resultatorienteret, tålmodig og har et højt aktivitetsniveau, der er over gennemsnittet. Du formulerer dig professionelt på engelsk og dansk i både skrift og tale.
Vi forventer, at du har bopæl således, at din transporttid til virksomhedens kontor i Horsens udgør maksimum en time.
DSE Test Solutions A/S er en eksportorienteret og ISO certificeret teknologivirksomhed med 35 medarbejdere, der har domicil i Horsens. Virksomheden har været i sit marked i mere end 25 år, og er kendetegnet ved professionalisme, et rigtig godt arbejdsmiljø, et godt kollegialt sammenhold og medarbejdere med lang anciennitet. Virksomheden har en aktiv personaleklub, som løbende forestår forskellige sociale arrangementer.
DSE Test Solutions udvikler en række specialløsninger inden for sine nicher, som er automatiseret test og unikke måleinstrumenter. Løsningerne indeholder typisk en kombination af elektronik, software og mekanik, og udvikles i tæt samarbejde med tekniske specialister hos virksomhedens kunder.Læs mere om virksomhedenTiltrædelse:
1. marts / 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning
Vi vurderer løbende kvalificerede ansøgninger til stillingen, hvorfor vi opfordrer dig til at fremsende din ansøgning snarest muligt.
Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på e-mail: jph@cruitconsult.dk for yderligere information.