Er du en solid ”håndværker”, der kan designe og udvikle tekniske PC-hardwareløsninger til krævende miljøer? Og vil du være med til at præge din egen stilling i en markedsledende virksomhed i Aarhus-området, der samarbejder med store kendte industrivirksomheder både nationalt og internationalt?
Vi søger for vores kunde Blue Line A/S, der har sit nybyggede og lyse domicil i Søften nær Aarhus en udviklingsingeniør. Du motiveres af at designe og udvikle specifikke løsninger på baggrund af behovsafdækning og rådgivning af kunder både nationalt og internationalt. Du får en nøglerolle i et udviklingsteam, der skal være med til at sikre virksomhedens fortsatte internationale vækst.
Med reference til virksomhedens CTO bliver du involveret i en lang række alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du skal samarbejde tæt med leverandører, kundevirksomheder og kollegaer, der arbejder med produktion og salg. Du bliver en del af en virksomhed, der besidder en helt unik evne til at udvikle og levere produkter og løsninger, der skal indgå som en vital del i krævende produktionsmiljøer.
Jobbet vil indeholde nogle af følgende arbejdsopgaver:
- Designe og udvikle kundetilpassede computer-, display-, touch- og tabletløsninger
- Specificere, verificere, teste og og kvalitetssikre udviklede løsninger og produkter
- Udarbejdelse af dokumentation på løsninger og produkter
- Støtte virksomhedens Account Managers med teknisk kunde-rådgivning
- Overlevering af løsninger og produkter fra udvikling til produktion
- Sourcing af komponenter og koordinering med under-leverandører
Virksomheden tilbyder dig
Du vil få en udfordrende hverdag med meget alsidige tekniske arbejdsopgaver og en bred kontaktflade. Du vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor du har betydelige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil møde et stærkt hold af kompetente kollegaer, en åben og uformel omgangstone og en organisation hvor initiativ, beslutningsevne og innovation er værdsat. Du tilbydes naturligvis en god gage med pensions- og forsikringsordning, som modsvarer dine kvalifikationer.
Forventninger til dig
- Du har minimum fem års professionel erfaring inden for elektronik og/eller IT-teknik
- Du har en teknisk uddannelsesbaggrund inden for elektronik som fx ingeniør eller tekniker. Alternativt en håndværksmæssig uddannelse overbygget med relevant efteruddannelse og praktisk erfaring
- Du har erfaring med at samarbejde med kunder og leverandører
- Du formulerer dig ubesværet på dansk og engelsk – både i skrift og tale
- Du er indstillet på op til tre ugers årlig international rejseaktivitet
Du motiveres af at analysere tekniske problemstillinger og efterfølgende finde frem til realiserbare løsninger. Som person er du kreativ, pragmatisk og behersker kommunikationens kunst. Du finder det motiverende at arbejde alsidigt og bredt, og du er bevidst om, at et konstruktivt samarbejde med kunder, kollegaer og leverandører er altafgørende for din succes.
Vi forventer, at du har bopæl således, at din transporttid til virksomhedens kontor i Søften ved Aarhus udgør maksimum 45 minutter.
I mere end 35 år har Blue Line leveret gennemtænkte IT-hardwareløsninger til krævende miljøer i både Danmark og internationalt. Fra standardprodukter til kundespecifikke løsninger skabt i tæt samarbejde med virksomhedens kunder.
Blue Lines kunder arbejder hovedsagelig inden for industrier med krævende miljøer, som bl.a. automation, marine, fødevarer, life science, biotek og farma. De fleste af verdens mest kendte biotek- og medicinalproducenter sætter i dag deres tillid til Blue Lines løsninger. Gennem omfattende viden om udfordringerne i disse brancher er Blue Line i stand til at levere løsninger, der lever op til alle krav og regulativer.
Mange medarbejdere har en lang karriere i virksomheden, og det ses som en kvalitet. Der ansættes også mange nye kollegaer, der udvider horisonten og styrker kompetencerne. Forvent hos Blue Line et DNA med stærk teamånd, stort ansvar, betydelig engagement og et løsningsorienteret fokus.
Blue Lines nybyggede hovedsæde ligger i industriområdet Søften/Hinnerup tæt på Aarhus. Her er produktion, administration, design og lager samlet. I 2023 blev kapaciteten firedoblet for at imødekomme betydelig vækst og kundernes forventning om høj leveringssikkerhed.Læs mere om virksomhedenTiltrædelse:
1. februar / 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV / ansøgning snarest muligt.
Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på jph@cruitconsult.dk for yderligere information.