Fullstack developer

- alsidig og nysgerrig softwareprofil til udfordrende nyudvikling

Vil du udvikle på et produkt med brugere af kød og blod? Ser du dig selv arbejde med både Frontend og Backend, og motiveres du af alsidige og udfordrende udviklingsopgaver? Og har du lyst til at blive en del af en markedsledende virksomhed, der udvikler softwareprodukter til "Online Publishing"?

Til en nyoprettet stilling søger vi for vores kunde Visiolink i Aarhus en Fullstack developer. En passioneret developer, der med udgangspunkt i virksomhedens helt nye platform skal udvikle avancerede løsninger og funktionalitet til produkternes Web-del. Du vil som udgangspunkt få ansvar for en bred vifte af opgaver, der relaterer sig til både Frontend-udvikling og Backend-udvikling.
Arbejdsopgaverne skal du løse selvstændigt og i samarbejde med organisationens øvrige softwareudviklere.

Visiolink bringer printaviser, magasiner og andre publikationer til live digitalt på mobil, tablet og desktop. Virksomhedens platform supporterer alt fra digitale e-aviser, podcasts, videoindhold, historiske nyhedsarkiver, live nyhedsfeeds, tekst-til-tale/Text-to-Speech teknologi m.m.

Visiolink er ”mere” end blot software, og har desuden forpligtet sig til at udbyde fleksible publiceringsplatforme, som hjælper kunderne med at generere nye abonnenter og dermed øge indtjening.

Hver dag læses flere end en million e-aviser fra Visiolinks løsninger på tværs af Nordeuropa. Visiolink har udviklet e-aviser i mere end 15 år og apps i mere end 10. E-aviser er fortsat virksomhedens kerneprodukt, men podcasts, oplæsning af artikler og live-nyheder bliver stadigt mere aktuelt. Og du får som Fullstack developer mulighed for at blive en del af udviklings-teamet, der skal få det til at ske.

Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte:
Du får i rollen en oplagt mulighed for at sprede dine vinger ud, og blive en del af et team med ni medarbejdere. Et team, som varetager ansvaret for alle aspekter i videreudvikling og vedligeholdelse af virksomhedens helt nye softwareplatform lige fra brugerinterface til backend og app-udvikling.
Herudover får du kollegaer, der står for at implementere virksomhedens produkter hos kunderne, og som kan have brug for hjælp med det software, som du har været med til at udvikle.
Softwareudviklingen hos Visiolink praktiseres aktuelt med bl.a. Javascript, CSS, PHP og MySQL

Virksomheden tilbyder dig:
Du får mere end 50 engagerede, kompetente og passionerede kolleger på Aarhus-kontoret. Du tilbydes naturligvis en konkurrencedygtig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover kan du se frem til højt til loftet og såvel faglige som personlige udviklingsmuligheder.

Forventninger til dig 

  • Du har som minimum et par års professionel erfaring med softwareudvikling
  • Du har udviklingserfaring med Javascript, CSS og PHP
  • Du har ambitioner om at lære nyt, og du er nysgerrig hvad angår udviklingsværktøjer
  • Du finder det motiverende at udvikle intuitive og bruger-venlige løsninger

Det værdsættes, at du har en relevant teoretisk IT-uddannelse, men vigtigst er det, at du kan præsentere eksempler på opgaveløsninger, som er relevante i forhold til stillingen. Som person værdsætter du stor frihed, når du løser dine opgaver. Og så forstår du samtidig, at der med tillid følger ansvar.

Om virksomheden
Visiolink er ejet af Vitec Software Group. Vitec er et svensk softwarehus, som ejer en bred palette af softwarevirksomheder i hele Skandinavien med det fælles formål at udvikle nichesoftware.
Vitec er markedsledende for Vertikal Market Software i Norden. Virksomheden udvikler og leverer standard nichesoftware og vækster gennem køb af veletablerede softwarevirksomheder. Vitec er grundlagt i 1985 ud fra Universitetet i Umeå og i dag tæller organisationen 1000+ medarbejdere og med et overskud på SEK 1,313 millioner. Hovedkontoret og størstedelen af ledelsen er stadig baseret i Umeå. Vitec er listet på Nasdaq Stockholm.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. november / 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV/ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på jph@cruitconsult.dk for yderligere information.