Teknisk specialist - service og presales

- produktionsudstyr til elektronikindustrien

Er du en solid ”håndværker”, der er fagligt ambitiøs og kundeorienteret? Arbejder du analytisk og systematisk med problemløsning? Og motiveres du af meget alsidige arbejdsopgaver, der skal løses både nationalt og internationalt?

Vi søger for vores kunde EP-TeQ A/S i Skanderborg en Teknisk specialist, som får ansvar for en bred vifte af interessante arbejdsopgaver, der relaterer sig til avanceret produktionsudstyr. Udstyr, som benyttes af nationale og internationale kunder, der hovedsagelig befinder sig inden for elektronikindustrien.

Med reference til virksomhedens Management Team skal du løse dine arbejdsopgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med kompetente kollegaer og anerkendte eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Installation og konfiguration af nyt maskinudstyr
  • Sparring med kunder med henblik på effektiv udnyttelse af udstyr 
  • Presales-aktiviteter med henblik på analyse af kundebehov og præsentation af tekniske muligheder
  • Support og service til kunder både nationalt og internationalt
  • Samarbejde med virksomhedens udvalgte samarbejdspartnere, som hovedsagelig udgøres af Europæiske leverandører
  • Udarbejdelse af tekniske løsningsforslag i forbindelse med kundetilbud

Virksomheden tilbyder dig:
At blive en del af en ambitiøs specialistvirksomhed med erfarne og kompetente medarbejdere, der konstant stræber efter at afsætte, implementere og servicere teknologisk førende løsninger til virksomheder inden for elektronikindustrien. Du vil møde et veltilrettelagt onboardingforløb, og der vil være rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en internationalt orienteret virksomhed. Teamarbejde og selvstændige arbejdsopgaver hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af din hverdag. Du tilbydes naturligvis en konkurrencedygtig lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Forventninger til dig:

  • Du har nogle års praktisk erfaring med service og support af udstyr til produktion
  • Du motiveres af at arbejde bredt og lære nyt
  • Du har sandsynligvis en teknisk uddannelse inden for elektronik eller stærkstrøm. Alternativt har du opnået et tilsvarende niveau ved praktisk arbejde og efteruddannelse
  • Du finder det interessant at arbejde med såvel hardware som software
  • Har du indsigt i produktion af elektronik, er det en fordel, men ikke et krav
  • Du er vant til at samarbejde med virksomheders beslutningstagere, og er indstillet på international og national rejseaktivitet
  • Du formulerer dig ubesværet og præcist på både dansk og engelsk – både i skrift og tale

Du er analytisk og metodisk, og trives med at arbejde selvstændigt med både opgaver og projekter. Du har en naturlig interesse for ny hardware- og softwareteknologi. Du er optimistisk og trives i et uformelt arbejdsmiljø med personlig frihed og ansvar. Og så kan du se dig selv i en hverdag med både teknologiarbejde og kundekontakt.

Vi forventer, at du har bopæl således, at din transporttid til virksomhedens domicil i Skanderborg udgør maksimum en time.

Om virksomheden
Vores kunde EP-TeQ A/S er en overskudsgivende specialist-virksomhed etableret i 2004, der har som formål at gøre elektronikfremstilling mere konkurrencedygtig og bæredygtig.
Det gælder både produktion af elektronikprodukter og produktionsprocesser.

Virksomheden skaber værdi for sine kunder gennem dyb indsigt og effektiv anvendelse af udvalgt maskinudstyr og værktøjer, som importeres fra en række af verdens førende leverandører. Virksomhedens marked er Norden, Baltikum og Benelux, hvor kunder tilbydes rådgivning, service, support, træning og konfiguration af udstyr. Kompetencer og mange års erfaring i branchen gør, at virksomheden behersker evnen til at analysere krav, behov og ønsker, der sikrer et optimalt match og afkast af kundens investering.

Virksomhedens slogan "God forretning for alle" er baseret på stærke værdier, som er fællesnævneren for den måde, der arbejdes, tænkes og handles på.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. august / 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på jph@cruitconsult.dk for yderligere information.