Account Manager

- rådgivning og salg af hygiejneløsninger til virksomheder i Nordjylland

Motiveres du at skabe resultater gennem rådgivning og personligt salg hos såvel nye som eksisterende kunder? Drives du af at arbejde selvstændigt og kunne tilrettelægge din egen arbejdsdag? Er du i stand til at udarbejde salgsstrategier og omsætte disse til effektive salgs-aktiviteter?

Til en nyoprettet stilling søger vi for vores kunde Rentokil Initial A/S en resultatorienteret Account Manager til distrikt Nordjylland. En salgsprofil, som brænder for at rådgive og afsætte branchens mest komplette hygiejneløsninger til private og offentlige virksomheder. Et job hvor du repræsenterer et særdeles stærkt brand og et bagland med kompetente og engagerede kollegaer, der støtter dig i dit salgsarbejde.

Med reference til virksomhedens erfarne Teamlead i Vestdanmark bliver du ansvarlig for rådgivning afsætning af løsninger og produkter til virksomheder i salgsdistriktet. Stillingen vil indeholde nogle af følgende ansvars- og arbejdsopgaver: 

  • Skabe resultater gennem forøgelse af kundeporteføljen og fastholde og udvikle forretningsomfanget hos eksisterende kunder
  • Med afsæt i dine salgsmål udarbejde analyse og fastlægge din personlige salgsstrategi
  • Eksekvering af salgsstrategien gennem salgsoperative aktiviteter
  • Personligt salgsarbejde rettet mod nye kunder
  • Konvertering af indkomne leads fra virksomhedens service-organisation til ordrer

Virksomheden tilbyder dig
Du får en attraktiv mulighed for at blive en del af en stor anerkendt virksomhed, hvor du samarbejder med en bred vifte af private og offentlige virksomheder. Du indgår som en vigtig del af forretningens videre udvikling i Jylland, hvor du bliver drivkraften for rådgivning og afsætning af konkurrencedygtige løsninger og produkter. Et veltilrettelagt onboardingforløb, der sikrer de bedste forudsætninger for en god begyndelse i jobbet. 

Du får tilbudt en konkurrencedygtig gagepakke bestående af en god fast løn med pension, firmabil og en attraktiv bonus-model. Derudover kan du se frem til solid sparring og både faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Forventninger til dig 

  • Du har minimum et til to års års erfaring med personligt B-t-B salg
  • Du har en strategisk tilgang til dit salgsarbejde, og så er du en god netværker
  • Du sætter pris på at kunne planlægge din egen arbejdsdag, og du er indstillet på, at udgangspunktet er dit hjemme-kontor
  • Du ser værdien i fokusering på salgsmål, forecasting og effektiv anvendelse af CRM
  • Du trives bedst med at arbejde selvstændigt, og så har du et aktivitetsniveau, der befinder sig over gennemsnittet

Du motiveres af at skabe resultater, såvel som du finder energi i at skabe problemløsende løsninger for dine kunder. Du har solid gennemslagskraft, og finder det helt naturligt at udfordre dine kunder i målet om at finde frem til de mest værdiskabende løsninger.

Du har bopæl således, at din transporttid til Aalborg kan tilbagelægges på under 30 minutter.

Om virksomheden
Rentokil Initial er en af de førende virksomheder inden for toilethygiejne og måtteservice i Danmark. Rentokil Initial tilbyder komplette og skræddersyede toilet- og måtteløsninger af højeste kvalitet til virksomheder. Der er danske kontorer i København, Aarhus og Odense.

Rentokil Initial-koncernen, er repræsenteret i over 83 lande verden over. Selskabet har internationalt hovedsæde i London, og har mere end 44.000 medarbejdere inden for 12 forskellige forretningsområder. Rentokil er mest kendt for sine innovative serviceløsninger inden for områder som hygiejne- og vaskeriservice og skadedyrsbekæmpelse.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. september / 1. oktober 2022 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på jph@cruitconsult.dk for yderligere information.