Lagerassistent

- håndtering og klargøring af brugt IT-udstyr til videre salg

Er du på udkig efter et job, hvor din naturlige interesse for IT-udstyr sættes i spil med din tålmodighed og sans for struktur? Og vil du arbejde i en ambitiøs virksomhed, som arbejder med cirkulært køb og salg af brugt IT-udstyr?

Hos Npvision Group i Risskov søger vi en fuldtids Lagerassistent til at varetage håndteringen af brugt IT-udstyr og klargøre det til nye kunder. På vores lager modtager vi dagligt udfaset IT-infrastruktur/klientudstyr fra danske og udenlandske virksomheder, som vi tester og klargør til videresalg. Et af dine vigtigste arbejdsområder bliver som Lagerassistent at registrere og dataslette Pc’er, netværksudstyr, servere samt mobiltelefoner og tablets.

For at trives i jobbet har du et udadvendt væsen med interesse for IT. Du kender til vigtigheden i, at alt modtaget IT-udstyr og data håndteres fortroligt og gennemgår den obligatoriske datasletning. Du er glad for rutineprægede opgaver, men er også åben, når der dukker nye arbejdsområder op på lageret. Som person er du humørfuld og detaljeorienteret og du trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Dine hovedarbejdsopgaver omfatter: 

  • Modtagelse, registrering og funktionstest af IT-udstyr
  • Opsætning og klargøring til datasletning efter beskrevne standarder og procedurer
  • Klargøring til salg af funktionsdygtigt og dataslettet udstyr og forsendelse heraf
  • Forefaldende lagerarbejde

Npvision Group tilbyder dig:
Som Lagerassistent tilbyder vi dig et sublimt kollegaskab i en virksomhed med højt til loftet og en hyggelig og omgængelig tone. Vi afholder løbende sociale arrangementer, og vi har et godt arbejdsmiljø og en flad organisation.

Du får tilbudt en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og kan derudover se frem til en god pension og frokostordning i virksomheden.

Forventninger til dig 

  • Din uddannelsesmæssige baggrund behøver ikke at ligge inden for IT, da vi oplærer dig gundigt i vores procedurer for især datasletning
  • Du er mødestabil, har en god energi og arbejder systematisk
  • Du kan holde motivationen og energien høj - også med rutineprægede opgaver
  • Flydende i dansk på skrift og tale

Vi forventer, at du har bopæl således, at din transporttid til virksomhedens kontor i Risskov udgør maksimum 30 minutter. Din forventede arbejdstid er mandag til fredag 8-16.


Om virksomheden
Vi ønsker at være det naturlige valg for danske virksomheder, når de skal sælge deres brugte IT-udstyr. Vi er kendetegnede ved at være tilgængelige, troværdige og diskrete og vi mener, at vi alle har et fælles socialt ansvar og arbejder hver dag ud fra en stærk CSR-profil. Npvision Group blev i 2020 en del af Danoffice IT, som er en af Danmarks førende IT forhandlere.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. december 2021 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din korte ansøgning og CV snarest muligt.

Yderligere information om jobbet:
Du er meget velkommen til at kontakte Logistics Manager Jesper Sørensen på telefon 3063 6446 eller jas@npvision.dk for yderligere information.

Rekrutteringsvirksomheden Cruit Consult asissterer Npvision Group A/S med praktisk håndtering af alt ansøgningsmateriale, der relaterer sig til dette job.