Stærk Fullstack programmør til nyudvikling

- Udvikling af ny WMS-platform med nyeste Microsoft teknologier

Vi søger for vores kunde Apport Systems A/S i Aarhus en stærk Fullstack programmør til virksomhedens kompetente udviklingsteam. Et team, der har ansvar for udvikling af en helt ny WMS-platform.

Apport Systems A/S oplever fortsat vækst i Skandinavien, hvorfor der er behov for endnu en kompetent programmør. En programmør, der i tæt samarbejde med kompetente kollegaer har ansvar for udvikling af en ny platform til virksomhedens specialiserede lagerlogistik-system ”Apport2U”. En ny og omfattende WMS-platform, der er en Cloud applikation.

Apport2U består af en domænetung  backend skrevet i C# og deployed via Docker og primært hostet i Azure, et Vue baseret cockpit og en Native Script terminal.

Du vil som programmør indgå i et agilt udviklingsteam med ni medarbejdere, som er fordelt på kontorer i Aarhus og Wroclaw i Polen. Teamet fokuserer udelukkende på udvikling af den nye WMS-platform.

Du er den selvstændige og kvalitetsbevidste udvikler, der motiveres af at sparre med dine konsulentkollegaer og kunder med henblik på at finde frem til de rette tekniske løsninger på de forretnings­mæssige udfordringer inden for styring af lagerlogistik. Dit programmeringsarbejde skal hovedsagelig ske gennem brug af C# / .NET., LinQ, REST, Vue og Native Scrips. 

Dine ansvarsområder og hovedarbejdsopgaver

  • Design af nye løsninger i tæt samarbejde teamets arkitekt
  • Programmere løsninger – primært backend og sekundært frontend
  • Test, implementering og idriftsætning
  • Specifikations- og dokumentationsarbejde

Virksomheden tilbyder
Du får en rolle med selvstændigt ansvar i en dedikeret og veletableret virksomhed. Du vil opleve faglig udvikling gennem udfordrende opgaver og sparring med yderst kompetente kollegaer. Du tilbydes en gagepakke med pensions- og forsikringsordning, der modsvarer dine kvalifikationer. Du får gode muligheder for at tilrettelægge dit eget arbejde med fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads.

Forventninger til dig

  • Du har en relevant teoretisk IT-uddannelse 
  • Minimum tre års professionel erfaring med systemudvikling
  • Erfaring med Webudvikling – både backend og frontend
  • Værktøjsmæssigt er du komfortabel med C# og .NET Core
  • Erfaring med SQL-databaser og Entity Framework
  • Du har kendskab til Native Script og Vue eller tilsvarende Framework
  • Du formulerer dig ubesværet på dansk og engelsk – både i skrift og tale
  • Motiveret for at arbejde med understøttende IT-optimering af lagerlogistik

Du er vant til at arbejde projektorienteret og struktureret, og du motiveres af at arbejde både selvstændigt og sammen med kollegaer. Du har en analytisk og løsningsorienteret tilgang.


Om virksomheden
Vores kunde Apport Systems A/S har siden år 2000 udviklet specialiserede IT-løsninger til lagerlogistik. Virksomheden tæller 45 medarbejdere, og har leveret mere end 100 værdiskabende WMS-løsninger globalt. Virksomheden har sit hovedkontor i Risskov ved Aarhus.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. maj 2021 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 eller jph@cruitconsult.dk for yderligere information.