CaseWare konsulent

- effektivisering af komplekse arbejdsprocesser med CaseWare løsninger

Arbejder du analytisk og systematisk med problemløsning? Er du en solid ”håndværker” med interesse for at bygge avancerede modeller? Og vil du være med til at udvikle komplekse løsninger i CaseWare, der effektiviserer processer i revisionsbranchen?

Vi søger for vores kunde Revisorgruppen Danmark en konsulent til virksomhedens stærke CaseWare team. Ansættelsen tager udgangspunkt på et af virksomhedens kontorer i Aarhus eller København, men der er også mulighed for at arbejde fra distancen.

Du skal i rollen løse dine arbejdsopgaver såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med kollegaer og virksomhedens partnere. Afsættet for dit arbejde er CaseWare platformen og det dertil hørende udviklingsværktøj. Dine opgaver initieres typisk af Revisorgruppen Danmarks medlemsfirmaer med henblik på, at de med nye CaseWare løsninger kan servicere deres kunder med effektiv specialistassistance. Du vil møde forskelligartede opgaver i et miljø, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor du vil indgå i forskellige sammenhænge omkring udviklingen af løsninger.

Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte:

  • Analyse og specifikation af projekter og opgaver
  • Udvikling af både større og mindre løsninger i CaseWare
  • Integration af CaseWare løsninger til andre systemer
  • Test, implementering og dokumentation af løsninger
  • Videreudvikling og opdatering af eksisterende løsninger
  • Brugersupport

Virksomheden tilbyder dig:
At få en central rolle i nyudvikling og videreudvikling af CaseWare løsninger til virksomhedens partnere. Du bliver samtidig en del af en ambitiøs og visionær organisation med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere. Du vil møde en uformel omgangstone i en organisation hvor samarbejdsevne, initiativ og innovation bliver værdsat.

Du tilbydes naturligvis en konkurrencedygtig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Du får rig mulighed for selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsuge hvad angår både arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Videreuddannelse inden for dit ansvarsområde indgår helt naturligt.

Forventninger til dig 

  • En relevant teoretisk uddannelse på minimum Bachelor niveau
  • Du har nogle års erfaring med revisionsbranchen
  • Du motiveres af bygge modeller og programmere løsninger
  • Du er ansvarsbevidst og stiller høje krav til kvaliteten i dine leverancer
  • Du formulerer dig professionelt og præcist på dansk i både tale og skrift

Du motiveres af at udvikle effektive og brugervenlige løsninger, der effektiviserer processer. Du opnår tillid og respekt gennem din faglige indsigt og din analytiske tilgang. Du finder energi i at arbejde både systematisk og serviceorienteret, og du trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med andre.

Om virksomheden
Revisorgruppen Danmark blev etableret i 1992 med det overordnede formål at skabe høj kvalitet i medlemsfirmaernes arbejde og ydelser. Revisorgruppen Danmark har i dag kontorer i Aarhus og København.

Den høje kvalitet er fortsat en grundsten i netværkets samarbejde, og dette understøttes med værktøjer, et bredt udbud af kurser og ikke mindst et sekretariat bemandet med nogle af landets dygtigste fagspecialister inden for revisors kerneydelser.

Virksomheden beskæftiger sig ikke med skat, for på det område samarbejdes med kolleger i den associerede virksomhed Revitax A/S, som beskæftiger nogle af landets bedste skatte- og momsspecialister.

På IT-området sikres en kompetent viden gennem datter-virksomheden REVI-IT A/S, som har opnået en position som anerkendt leverandør af ydelser inden for IT-revision, GDPR og beslægtet rådgivning.

Revisorgruppen Danmark blev oprindeligt stiftet af 13 revisionsfirmaer, og er i dag vokset til 25 medlemsfirmaer fordelt i hele landet med ca. 70 kontorsteder, ca. 260 statsautoriserede revisorer og derudover ca. 1.500 medarbejdere. Dermed er virksomheden i dag ubetinget landets største netværk af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer.

CaseWare
Revisorgruppen Danmark har i næsten to årtier anvendt den meget anerkendte revisorsoftware CaseWare. Løsningen er imidlertid egenudviklet. Det sikrer en høj faglig standard, og såvel regnskabsbygger som arbejdsprocesser er meget brugervenlige. Løsningen er med til at sikre kvalitet og høj faglig standard i produkter og dokumentation.l

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. juli 2021 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV / ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 eller jph@cruitconsult.dk for yderligere information.