Digital Marketing Manager

- opbygning og styring af digital marketingfunktion

Evner du at tage strategisk ansvar for både branding og markedsføring af en unik produktportfølje rettet mod cykelryttere og cyklister, der ønsker optimal komfort og et funktionelt look? Motiveres du af at arbejde med planlægning og eksekvering af digitale marketingindsatser? Og er du forretnings- og resultat-orienteret?

Til en nyoprettet stilling søger vi for vores kunde GripGrab i Skovlunde en kommercielt orienteret Digital Marketing Manager. Du får i rollen ansvar for at intensivere og strukturere den digitale branding af GripGrab. Herudover dækker ansvaret digital markedsføring af virksomhedens unikke og markedsledende produktportefølje, hvor du skal sikre, at den fastlagte marketingstrategi bliver digitalt udmøntet i operative aktiviteter baseret på taktiske planer.

Med reference til virksomhedens CEO skal du i rollen udøve strategisk ledelse af virksomhedens digitale marketingfunktion. Du får ansvar for drift og videreudvikling af processer og indsatser, der understøtter forretningen i målet om at levere unikke produkter til virksomhedens kunder. Stillingen indeholder nogle af følgende hovedarbejdsopgaver:

  • Videreudvikling og vedligeholdelse af den digitale strategi i tæt samarbejde med salgsorganisationen
  • Optimering og automatisering af den digitale platform
  • Lang- og kortidsplanlægning af aktiviteter
  • Udvælgelse og samarbejde med digitale specialistpartnere 
  • Eksekvering af fastlagte aktiviteter 
  • Fastlæggelse opfølgning på KPI og økonomiske budgetter
  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser for digital marketing

Virksomheden tilbyder dig
En attraktiv mulighed for at få en nøglerolle i en markedsledende virksomhed, hvor du samarbejder med en lang række partnere både internationalt og nationalt. Ansvaret for at sikre videreudviklingen af digital markering i en meget ambitiøs og visionær virksomhed med kompetente og engagerede medarbejdere. At blive drivkraften i at strukturere og optimere virksomhedens digitale marketingindsatser.

Du får tilbudt en konkurrencedygtig gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover kan du se frem til højt til loftet af både faglige og personlige udviklingsmuligheder. 

Forventninger til dig 

  • Du har en relevant teoretisk uddannelse på minimum Bachelor niveau
  • Du har nogle års erhvervserfaring inden for e-commerce eller anden digital business, herunder minimum tre års erfaring med strategisk digital marketing
  • Du har et generelt og solidt kendskab til paletten af systemer og værktøjer, der udgør fundamentet for digital marketing
  • Du er forretningsorienteret og drives af at skabe resultater med digital marketing
  • Du formulerer dig professionelt og præcist på danske og engelsk i både tale og skrift

Du motiveres af at skabe udvikling og effektivisering inden for dit ansvarsområde. Med din veludviklede sans for prioritering og struktur opnår du både tillid og respekt. Du finder energi i at arbejde strategisk og analytisk, og du ved, at et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere er altafgørende for at få succes.

Om virksomheden
GripGrab er et high-end brand i den europæiske cykelindustri med salg via over 1000 forhandlere både online og offline. Virksomheden består af et dedikeret og passioneret team, som arbejder for den samme mission hver dag: At få flere mennesker til at opleve de positive effekter som cykling har på både krop og sjæl.

GripGrab er en international virksomhed og udgør det primære selskab i en koncern med fire datterselskaber og cirka 40 medarbejdere i seks forskellige lande. Knapt halvdelen af medarbejderne arbejder fra det danske hovedkontor.

Siden den spæde start i år 2000 har virksomheden været Gazellevirksomhed fem år i træk og ambitionen er fortsat stabil, høj vækst og udvikling.

Virksomheden har til huse i indbydende og lyse lokaler i Skovlunde, der emmer af, og understøtter passionen for cykling. Miljøet er roligt og med et dedikeret fokus på at nå i mål. Der er en uformel, afslappet og humoristisk omgangstone og et godt sammenhold. Det er meget sigende for kulturen, at de fleste medarbejdere cykler til arbejde, og prioriterer at mødes og spise frokost sammen hver dag.

De fleste medarbejdere er aktive sportsudøvere med en passioneret tilgang til produkterne. Miljøet er således med stor fokus på og passion for cykling og en aktiv og sund livsstil.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. september / 1. oktober 2020 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.