Backendudvikler

- Analyse, design og programmering af løsninger - Azure stack

Er du en agil teamplayer, der også trives med at arbejde selvstændigt? Motiveres du af at udvikle avancerede brancherettede backendløsninger? Og vil du være med til at udvikle online applikationer baseret på Azure?

Vi søger for vores kunde Hella Gutmann Solutions A/S i Viborg en Backendudvikler, der motiveres af at designe, implementere og vedligeholde avancerede løsninger, der bruges af både internationale og nationale autoværksteder. Du får en nøglerolle i udviklingen af de nyeste løsninger, der afvikles i Azure Cloud Infrastruktur. Løsningerne er baseret på Material UI og JavaScript Framework Polymer, som kommunikerer med en backend udviklet i C# hvor Web API er udviklet i .NET / .NET Core. Du bliver en del af et stærk udviklingsafdeling, der aktuelt tæller ti kompetente medarbejdere, som i tæt samarbejde udvikler værktøjer til brug ved service af køretøjer.

Du indgår i et team med udviklere, testere og datateknikere, hvor planlægningen og udviklingen sker efter agile principper med scrummøder og veldefinerede sprints. Det tilstræbes at anvende de nyeste afprøvede teknologier med henblik på at holde kodebasen opdateret bedst muligt.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver 

  • Analyse og software-design af nye features baseret på Azure stack
  • Programmering og implementering af Azure-baserede løsninger
  • Videreudvikling, vedligeholdelse og optimering af eksisterende løsninger
  • Udvikling af forskellige værktøjer til intern brug

Virksomheden tilbyder
Du får en særdeles spændende rolle i en dedikeret og veletableret virksomhed. Du tilbydes faglig udvikling gennem såvel udfordrende opgaver og projekter som efteruddannelse. Du vil møde en uformel dialogform, der er med til at skabe en stærk samarbejdskultur. Du tilbydes naturligvis en god gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Herudover tilbydes du fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme.

Forventninger til dig

  • Du har en relevant teoretisk IT-uddannelse 
  • Du har adskillige års professionel erfaring med software-udvikling
  • Erfaring med Azure eller andre Cloud-platforme
  • Erfaring med Web API programmering i C#
  • Godt kendskab til databaser - gerne MS SQL
  • Du må gerne have arbejdet efter agile udviklingsmetoder

Du er vant til innovation i dit udviklingsarbejde, og du motiveres af at arbejde både selvstændigt og sammen med kollegaer. Du har overblik, og så er du kvalitetsbevidst og har sans for detaljen.

Det forventes at du har bopæl således, at transporttiden fra din bopæl til virksomhedens kontor i Viborg kan tilbagelægges på under en time.

Om virksomheden
Vores kunde Hella Gutmann Solutions A/S i Viborg (tidligere Tolerance A/S) har gennem mere end 50 år udviklet sig til en moderne og uhøjtidelig virksomhed. Virksomheden tæller 60 medarbejdere i Viborg, og er ejet af det sydtyske Hella Gutmann Holding. Hovedopgaven er at udvikle og sælge digitale løsninger, som hjælper moderne autoværksteder til en mere effektiv hverdag. Virksomhedens kompetente og energiske medarbejdere arbejder i forskellige specialistteams, som hver især varetager salg, dataproduktion eller udvikler online løsninger.

Der sættes høje mål for kunder, virksomhed og medarbejdere, og som en del af Hella KGaA Hueck & Co. gruppen i Tyskland garanteres virksomhedens kunder hurtig adgang til en omfattende vidensdatabase.
Hella Gutmann Solutions A/S er i dag markedsledende på produktion og salg af biltekniske data i Skandinavien og godt på vej ud til resten af Europa.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. juli 2020 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.