Projektleder - internationale projekter

- avancerede energianlæg baseret på nyeste miljøteknologi

Drives du af at lede projekter? Vil du arbejde i en veletableret virksomhed inden for energibranchen, der er internationalt orienteret? Ønsker du at præge din egen stilling i en specialiseret virksomhed, som tilbyder dig attraktive faglige og personlige udviklingsmuligheder?

Vi søger for Justsen Energiteknik A/S i Aarhus en dedikeret teknisk og kommerciel projektleder, som får til ansvar at lede og kvalitetssikre både kortere og længerevarende projekter relateret til avancerede energianlæg. Dit hovedansvar bliver A-Z styring af udvalgte projekter, herunder projektdefinition, scope, planlægning, fremdriftsikring og rapportering.

Som virksomhedens nye projektleder får du en globalt orienteret og absolut spændende stilling. Dine projekter initieres af både salg af nye anlæg og vedligehold og videreudvikling af eksisterende. Du motiveres af at drive hvert enkelt projekt sikkert i havn, ligesom du formår at sikre, at veldefinerede målsætninger for hvert enkelt projekt opnås inden for den aftale tid, budget og kvalitet.

Virksomheden tilbyder dig:
At blive en del af en anerkendt og højt specialiseret virksomhed inden for energibranchen. Mulighed for både faglig og personlig udvikling i et job, hvor du vil møde mange forskellige nationaliteter og kulturer. At arbejde med såvel større som mindre projekter, der vil aflede mange og alsidige opgaver. Et uformelt arbejdsmiljø præget af passion og en samarbejdsorienteret tilgang. En god gage samt pensions- og forsikringsordning, som vil modsvare dine kvalifikationer.


Forventninger til dig:

  • Du har minimum 5 års erfaring med projektledelse, og kan dokumentere en række succesfulde projekter
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse - alternativt tilsvarende praktisk erfaring
  • Du har sandsynligvis en projektleder certificering, og har praktisk erfaring med agil projektstyring
  • Du har stærke kommunikative evner og formulerer dig ubesværet og præcist på engelsk og dansk - både i skrift og tale
  • Du er indstillet på 4 - 5 ugers rejseaktivitet årligt

For at du får succes i rollen, er det afgørende, at du har et internationalt mindset – og gerne erfaring fra internationale projekter. Du har en veludviklet forretningsforståelse og evner at planlægge og prioritere selvstændigt. Men samtidig er du bevidst om at et tæt samarbejde med partnere, leverandører og teknisk velfundrede kollegaer, er en væsentlig forudsætning for at opnå resultater. Du møder vanskelige og problematiske situationer med overblik og ro, også selv om du har berøring med lokationer, hvor kommunikation og samarbejde kan være udfordrende.

Om virksomheden
Vores kunde, Justsen Energiteknik A/S, der har domicil i Brabrand ved Aarhus er en højt specialiseret virksomhed, som designer og etablerer avancerede forbrændingsanlæg. Anlæggene er kendetegnet ved særdeles effektivt at udnytte energien i alle typer af biobrændstof.

Virksomheden med 30 ansatte, har været i drift siden 1960, hvor der løbende er udviklet innovative løsninger til gavn for virksomhedens kunder. Det har indtil i dag resulteret i mere end 2.500 anlæg fordelt over hele verden.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:
1. februar eller 1. marts januar 2019 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.